tirsdag den 1. marts 2011

Posebetræk mm.

Jeg bruger betræk rundt om posen, hvor andre vælger at have højttaljede trusser på, men jeg synes at kanterne på poserne generer min hud. Jeg købte 3 specialsyede betræk gennem Mediq Danmark. Udfra dem, har jeg selv syet andre. Disse er i bomuld der ikke kan strækkes og de er derfor syet med et læg så der er lidt stof af give af. Jeg har også syet betræk af strækstof og det er en del nemmere. Fordelen med bomuldsbetrækkene er at de er så fine, at jeg kan have dem uden på tøjet. I sommer fandt jeg mine hvide hørbukser og shorts frem og det passede bedst når linningen sad under pladen og posen udenpå.

Betrækkene fra Mediq Danmark koster 77,-
Bomuldsbetræk jeg selv har lavet
Betræk af strækstof

Her er tre betræk jeg har fået at to andre stomister som jeg har lært at kende
 på Stomiskolen på Køge Sygehus

Bomuldsbetræk, bagsiden



Dette er en "regnjakke", som er vandtæt. Den er god at bruge hvis jeg skal i bad og ikke skal skifte
pose bagefter. Jeg har lavet den ud af noget jeg fandt i bilen, tror der har været en foldbar solskærm i!

Hjertebetræk, her skal posen foldes før at den kan være i
Posen foldet op og derefter er hjørnerne foldet ind. Holdt påplads med hospitalsplaster
Dette "bælte" af net fik jeg af stomisygeplejersken, Jeg fik faktisk 3.
De er gode til at fiksere posen, men stoffet kan godt kradse lidt. De hedder
 "Stomasafe Classic stomifiksering" og koster 99,- for 3 gennem Mediq Danmark. 

Denne hedder "Stomasafe Plus stomifiksering" som jeg selv har købt gennem Mediq
Danmark. De koster 71-78 kr alt efter størrelse, findes i 3 str. og i hvide og beige. Stoffet er dejlig blødt
 mikrofiber. Jeg bruger det når jeg træner og om natten.

Dette blondebælte har jeg selv syet. Det er mere luftigt at sove  med om sommeren når
 det er varmt. Det er meget nemt at lave, da det bare er et rør med et hul i.
Nederst i dette indlæg kan man se hvordan jeg tager det på. På billedet her, har jeg det siddende omvendt, så bliver det ikke skubbet op når man sover.

Følgenge tre billeder viser nogle meget simple blondebælter jeg har lavet ud af blonde-hipstere. Disse kan man købe i rigtig mange farver og blondemønstre for 10-15 kr i f.eks. Bilka. Jeg køber dem i str. XL, klipper bunden af og syer dem sammen til et rør. Så har man også mulighed for at matche med et par hipstere i samme stof!


Nedenunder ses et bælte/hofteholdere syet ud af to par trusser til 40,- stk'et. Jeg klippede bunden af på trusserne og syede dem sammen. På det første billede, har jeg også et par intakte trusser på, så det ligner en stor trusse!

Tilsidst er der billeder af et stomibælte fra Coloplast (88,-) der passer til deres plader med bælteører. Det brugte jeg da jeg var ude at snorkle på min ferie i Thailand. Det var faktisk ikke nødvendigt, men så følte jeg mig mere sikker, da jeg ikke vidste om pladen ville løsne sig i saltvandet.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar